DA
  • International

  • English Version EN

9 tips til påtagning af kompressionsstrømper

Påtagningen af kompressionsstrømper er en afgørende faktor for, om kompressionsbehandlingen bliver en succes. Ved hjælp af disse tips gør vi det lettere for patienterne.
Det hele starter med at skulle tage kompressionsstrømperne på

For påtagning af kompressionsstrømper gælder det helt generelt, at: øvelse gør mester. Der findes nemlig patienter, som har så svært ved at tage kompressionsstrømperne på, at de ikke bruger dem regelmæssigt og endda afbryder behandlingen. Derfor har vi her samlet de vigtigste tips, som gør det lettere at tage kompressionsproduktet på, og dermed hjælper patienterne med at holde ud, og således også bidrager til kompressionsbehandlingens succes som helhed.

9 tips, som gør det lettere at tage kompressionsstrømper på

1. Med den rigtige teknik er det meget lettere. Derfor er det en god ide at se vores påtagningsvideoer.  

2. Tag kompressionsstrømperne på, straks efter at du er stået op om morgenen.  

3.Sid ned, når du tager kompressionsstrømperne på, og brug eventuelt en skammel til at sætte foden på.  

4. Inden du tager kompressionsstrømperne på, bør plejeprodukter være trukket godt ind i huden, så huden er så tør som mulig.    

5. Ved hjælp af vores specialhandsker får du bedre fat, når du tager kompressionsproduktet på, og undgår således at strømpen glider ud af hånden på dig.  

6. Dine fingernegle bør helst være filet korte og runde, så du kan få bedre fat om kompressionsproduktet, og ikke beskadiger materialet.    

7.Ringe og andre smykker med skarpe kanter bør du tage af, inden du tager kompressionsstrømperne på.  

8. For kraftig udstrækning skader materialet. Kompressionsstrømper tages på stykke for stykke og ikke ved at hive i strømpekanten. Vend silikonekanten om inden påtagning.  

9. Træk ikke kompressionsstrømperne for langt op, men sikre strømperne sidder optimalt og ikke glider ned, når du bevæger dig.

Juzo Move – glider let op over huden
Juzo Move

En kompressionsstrømpe, der er let at tage på: Juzo Move er udviklet specielt til at glide let under påtagningen. Takket være den patenterede glidestrikteknik bliver det mærkbart lettere at tage kompressionsstrømpen af og på. JJuzo Move er derfor et perfekt alternativ til alle, som på grund af manglende kraft eller bevægelighed har svært ved at tage de almindelige kompressionsstrømper på.


Påtagningshjælp til kompressionsstrømper

En anden mulighed, som gør det lettere at tage kompressionsstrømper på, er vores påtagningshjælp. Juzo tilbyder en hel række af forskellige modeller, som gør det lettere at tage kompressionsprodukter på, og alt efter model også gør det lettere at tage dem af igen.

Juzo Easy Fit Påtagningshjælp

Dette kunne også interessere dig

Kategorier

Vil du gerne have de aktuelle nyheder på e-mail? Så tilmeld dig faghandlens nyhedsbrev fra Juzo nu!