I 2024 lider omkring en fjerdedel af alle sundhedsforsikrede i Tyskland (24,8 procent) af rygsmerter. (Kilde: KKH Kaufmännische Krankenkasse)
Er du en af dem, og vil du også gerne vide, hvordan du slipper af med smerterne, og hvordan du kan forebygge smerterne? Så har Juzo de nødvendige informationer til dig. Rygsmerter anses for at være en folkesygdom. I de fleste tilfælde er rygsmerter kun et "midlertidigt helbredsproblem", omend de ofte er særdeles smertefulde.
Årsagerne til rygsmerter er mangfoldige og kan ikke altid konstateres entydigt. I de økonomisk førende lande er manglende motion som følge af stillesiddende kontorarbejde ofte den udløsende faktor. Rygsmerter er ofte "hjemmelavede" og skyldes forkerte eller pludselige bevægelser, ensidige belastninger eller manglende fysik aktivitet. I nogle tilfælde kan der dog også ligge alvorlige sygdomme til grund. Faktorer som f.eks. stress eller overvægt må heller ikke ignoreres. Så bliv aktiv allerede i dag, og hjælp din ryg så godt du kan – en stærk ryg er mindre udsat!
Rygsøjlen er den centrale akse i menneskekroppen og bindeleddet for alle dele af skelettet. Rygsøjlen støtter kroppen og er samtidig ansvarlig for kroppens bevægelighed, den muliggør en opret kropsholdning og den oprejste gang. På trods af at rygsøjlen er bygget op af meget små dele, så er den alligevel så stærk, at den kan bære belastningen fra både hoved, torso og arme samtidig.
Allerede meget små forandringer af rygsøjlen i form af forkert kropsholdning, slitage eller skader kan fremkalde stærke smerter, som man ikke må tage for let på. En afklaring ved hjælp af en speciallæge er nødvendig for at modvirke en forværring eller kronificering.
Rygsøjlen er sammensat af 24 frie hvirvler, 8 til 10 sammenvoksede hvirvler (korsben og haleben) og de mellemliggende båndskiver. Rygsøjlen holdes stabil af en lang række ledbånd, båndsystemer og muskler rundt om rygsøjlens knoglestruktur.
Båndskiver består af elastiske fibre og en blød, tyktflydende gelatinøs kerne. Båndskiverne befinder sig mellem hver enkelt fri hvirvel, hvor de fungerer som elastiske bindeled mellem hvirvellegemerne og muliggør rygsøjlens bevægelighed.
Hvirvelsøjlens karakteristiske form, den dobbelte S-form, bidrager til at afdæmpe rystelser og fordele kraftpåvirkninger jævnt over hele kroppen.
Det er meget forskelligt, hvordan den enkelte oplever akutte rygsmerter. Nogle har en stikkende smerte som et knivstik, andre oplever en trækken ved bagdelen eller et tryk på rygsøjlen. Intensiteten varierer især ved kroniske smerter. Akutte smerter er oftest meget stærke.
"Hekseskuddet" er en akut forekommende rygsmerte, som er meget stærk og ofte fører til en begrænsning i bevægeligheden. Det er enten umuligt for den pågældende at rette overkroppen op, eller det er forbundet med meget stærke smerter.
Akutte rygsmerter kan også stråle ud i arme og ben. Hvis der også er følelsesløshed eller lammelser i ekstremiteterne, bør der omgående søges læge, da der kan ligge en mere alvorlig årsag til grund. Også ved yderligere problemer med tarmen eller blæren, feber eller kuldegysninger bør der konsulteres en læge.
Rygsmerter kan skyldes forskellige årsager. Her spiller den vestlige livsstil en stor rolle. Lang tids stillesiddende arbejde kan overbelaste musklerne ved halsryggen og torsoen. For lidt motion i hverdagen, ensidige belastninger og overvægt fører til overbelastede muskler og smertefulde muskelspændinger. Også stigningen i levealderen fører til hyppigere forekommende tegn på slitage, som kan forårsage smerter.
Der er rent faktisk en del af rygsmerterne, som ikke kan knyttes til en entydig årsag og derfor kaldes "uspecifik" eller "ikke-specifik". Billeddannende diagnostiske metoder kan ikke vise strukturelle skader på rygsøjlen eller organer. Ved denne type rygsmerter udgår smerterne i de fleste tilfælde fra rygmuskulaturen. Det skyldes, at rygmuskulaturen er svækket, ikke tilstrækkelig trænet eller forkrampet. Uspecifikke rygsmerter bliver sjældnere med alderen, men er så til gengæld ofte meget stærke.
Ved "specifikke" rygsmerter vil der være en fysisk udløser. Der kan konstateres en entydig årsag. Dette sker dog i et procentvist meget lille antal på ca. fire til syv procent. Årsagerne hertil kan være sygdomme i rygsøjlen (f.eks. diskusprolaps, deformering af rygsøjlen) eller inflammatoriske processer i området omkring rygsøjlen. Der kan også være tale om hormonelle årsager og autoimmune sygdomme. Ved specifikke rygsmerter behandles den tilgrundliggende årsag. Dette får i de fleste tilfælde også smerterne til at aftage. Med tiltagende alder øges antallet af specifikke rygsmerter som følge af slid på rygsøjlen.
Hyppige årsager og risikofaktorer ved specifikke rygsmerter:
Smerter i den midterste del af ryggen
Rygsmerter omkring brystryggen skyldes sjældent skader. Problemer i ledfunktionen mellem ribben og ryghvirvel eller irritation og sygdom i store muskelgrupper omkring brystryggen er oftest årsagen til smerter i den midterste del af ryggen.
Smerter i den øverste del af ryggen
Smerter omkring den øverste del af rygsøjlen kan være akutte (op til seks uger), subakutte (op til tre måneder) eller kroniske. Smerterne stråler nogle gange helt om i baghovedet, skuldrene og armene. Netop nakkesmerter udløses ofte af en forkert kropsholdning – for eksempel ved stillesiddende arbejde ved skrivebordet.
Rygsmerter i den nederste del af ryggen
Rygsmerter kan ofte lokaliseres til den nederste del af ryggen, da lænderyggen er langt mere modtagelig over for skader end bryst- eller halsryggen. Årsagen kan for eksempel være en overanstrengelse eller overspænding af muskulaturen, ledblokeringer eller en organisk årsag som en diskusprolaps.
Specifikke rygsmerter skyldes en sygdom eller skade. Her finder du de hyppigste årsager:
Lænderyggen er meget ofte ramt af smerter, da kraftpåvirkningen på rygsøjlen og den belastning, der skal bæres, er størst her. Smerterne i lænderyggen – også kaldet lumbago – kan variere fra lette til meget stærke. Varigheden af rygsmerterne kan variere fra et par dage til at være permanent (kronisk).
Lumbagoen kan have forskellige årsager. Lumbagoen udløses ofte af en pludselig bevægelse eller drejning, eller af at man løfter og bærer tunge genstande. Andre årsager til rygsmerter kan være kraftig stress, forkert kropsholdning, medfødt fejlstilling af rygsøjlen, diskusprolapser eller en forskydning af hvirvellegemerne.
En alvorlig form for lumbago er hekseskuddet, hvor der pludseligt optræder så stærke, krampelignende smerter i lænderyggen og rygmuskulaturen, at det midlertidig kan være umuligt at bevæge sig.
Hvis smerterne i lænderyggen fortsætter i flere dage, kan de sætte sig fast og give varige problemer. Så taler man om kronisk lumbago.
Spondylartrose
Spondylartrose er en kronisk degenerativ sygdom i hvirvelleddene.
Hvis ledbrusken aftager på grund af slitage, opstår der irritation på nerverne, hvilket ofte medfører smerter.
Diskusprolaps
Ved en diskusprolaps kommer båndskivens gelatinøse kerne igennem det omgivende fiberhylster og skrider. Den gelatinøse masse kan trykke på omkringliggende nerver og forårsage
smerter. Hvis nervestrukturer klemmes kraftigt, er der risiko for føleforstyrrelser og reduceret styrke og endda lammelsessymptomer.
Osteoporose
Osteoporose er en sygdom i knoglestofskiftet. Knoglemassen aftager tydeligt, og der opstår en forandring i knoglestrukturen. I folkemunde betegnes sygdommen ofte som "knoglesvind". Følgerne er porøse knogler, der mister stabilitet og hyppigt brækker, samt knoglesmerter.
Reumatoid artritis
Ved reumatoid artritis, en autoimmun sygdom, angriber kroppens eget immunforsvar leddenes indvendige hud. Resultatet er smertefulde betændelser i de små og store led i arme og ben. Især om morgenen er det svært for personer med reumatoid artritis at bevæge sig.
Morbus Bechterew
Denne kronisk inflammatoriske gigtsygdom rammer primært rygsøjlen og SI-leddene, men kan også ramme andre kropsstrukturer. Sygdommen starter med langvarige rygsmerter og optræder ofte i stød. Typiske symptomer er morgenstivhed, natlige smerter og smerter i den nederste del af lænderyggen og SI-leddene. Ved fremskreden sygdom optræder smerterne også højere oppe på rygsøjlen. Senere stivner rygsøjlen, hvorved smerterne ofte aftager.
Fibromyalgisyndrom (FMS)
Fibromyalgisyndromet er et funktionelt somatisk syndrom med kroniske smerter i flere dele af kroppen, næsten altid også i rygsøjlen. Sygdommen begynder oftest snigende. Derudover forekommer der også ofte søvnforstyrrelser og træthed samt fysisk eller også psykisk udmattelse.
Glidning af ryghvirvel (spondylolistese)
Ved spondylolistese forskydes en eller flere hvirvler i rygsøjlen. Årsagen er oftest et volumentab i båndskiven, som forringer stabiliteten mellem hvirvellegemerne. Spondylolistese fører til en øget belastning og slitage på de små hvirvelled. Den øgede bevægelighed og den dermed forbundne forsnævring og klemning af nerver kan føre til lokale og udstrålende smerter.
Hvirvelkanalstenose (spinalstenose)
Spinalstenose er en forsnævring af kanalen i rygsøjlen, hvor rygmarven og (i den nederste del) de lumbale og sakrale nerver ligger. Trykket på nerverne forårsager ofte stikkende smerter i ryggen. Årsagen til forsnævringen er kompensatorisk knogleudvækst gennem en lang periode.
Psykiske belastninger
Psykiske belastninger spiller ofte en afgørende rolle ved udviklingen af rygsygdomme. Stress og angst kan udløse muskelspændinger, som på sigt kan føre til muskelkramper samt forkerte og ubekvemme kropsholdninger.
Smertehukommelse
Hvis rygsmerter forbliver ubehandlede i længere tid, kan der udvikle sig en slags smertehukommelse. Som følge af gentagne smerteerfaringer opstår biokemiske, funktionelle og morfologiske forandringer i det centrale nervesystem. Så kan blot en minimal påvirkning som f.eks. en berøring, et let stræk eller varme være nok til at udløse en smertefølelse. Det er en langvarig og møjsommelig proces at ændre dette igen.
Skader
Ved skader på ryggen skal man være meget forsigtig. Så snart rygmarven er berørt, er der risiko for alvorlige neurologiske konsekvenser. Hvis der efter en ulykke opleves smerter i ryggen, bør kroppen bevæges så lidt som muligt.
Som følge af rygmarvens store diameter omkring halsryggen er skader i dette område ofte forbundet med neurologiske følger som lammelser eller føleforstyrrelser. Brystryggen er egentlig ret godt beskyttet af brystkassen. Hvis der alligevel opstår skader, er det vigtigt at være forsigtig, da rygmarvens diameter stadig er relativ stor her. Knogleskader på rygsøjlen forekommer oftest i lænderyggen, da den er udsat for de største mekaniske belastninger. Rygmarven har i dette område af rygsøjlen en mindre diameter. Derfor er neurologiske svigt ganske sjældne.
Rygsmerter kan have mange forskellige årsager. En individuel diagnostik er derfor essentiel, når det handler om at finde den sande årsag til dine symptomer. En grundig anamnese er basis. Derefter følger en omhyggelig fysisk undersøgelse med funktionstests. I forbindelse med muskelkraft- og funktionsdiagnostikken kontrolleres din kropsholdning og din rygsøjles udformning, og der søges efter eksisterende smertepunkter ved tryk- eller bevægelse. De efterfølgende tests viser din rygsøjles bevægelighed. Neurologiske undersøgelser giver oplysninger om dine musklers følsomhed, reflekser og kraft og derved om eventuelle klemte nerver. Ved mistanke om funktionelle begrænsninger udføres en målrettet trænings- og fysioterapeutisk test.
Ved mistanke om specifikke smerteårsager anvendes billeddannende metoder som f.eks. røntgenoptagelser, MR-scanning eller computertomografi. Ved vedvarende symptomer trods indledende konservativ behandling bør der tages et røntgenbillede – eller en MR-scanning ved mistanke om specifikke smerteårsager eller påvirkning af nervestrukturerne. Ved forudgående ulykker med mistanke om skade på rygsøjlen er en omfattende neurologisk undersøgelse oftest uomgængelig.
Andre undersøgelser som f.eks. specifikke laboratorietests eller en knogletæthedsmåling er også en mulighed.
Til en helhedsorienteret undersøgelse og en præcis diagnose hører mange discipliner som f.eks. ortopædi, neurologi, smertebehandling, psykologi og fysioterapi. Et tværfagligt samarbejde er derfor oftest meget hensigtsmæssigt.
Rygsmerter opstår ofte ret pludseligt. Alt efter årsag og symptomer kan der anvendes forskellige behandlingsmetoder. Uspecifikke rygsmerter aftager som oftest efter få dage til uger med konservativ behandling som f.eks. en aktiv bevægelsesterapi eller indtagelse af smertestillende midler i en kort periode. Ved specifikke rygsmerter afhænger behandlingen af den tilgrundliggende sygdom. Lette skader på rygsøjlen behandles med konservative metoder, ved alvorlige skader er en operation ofte nødvendig. I mange tilfælde kombineres forskellige behandlinger.
1. Ikke-medicinsk behandling af rygsmerter
Lige så individuelle smerterne i ryggen kan være, lige så individuel kan den konservative behandling også være. Der er mange muligheder for at lindre smerten.
Fysioterapi
Mange, der er ramt af rygsmerter, vil have god gavn af at starte med fysioterapi – især ved stærke spændinger og svækket rygmuskulatur. Ved fysioterapi mobiliseres personen overvejende ved hjælp af aktive øvelser, bevægelighedenøges, og musklerne styrkes. Det overordnede mål er et stærkt og fleksibelt muskelkorset, som støtter rygsøjlen.
Anvendelse af ortoser
Alt efter smerternes symptomer og årsag anvendes forskellige modeller, som er mere eller mindre stabiliserende. Ved en svag muskulatur kan en ortose understøtte en opret kropsholdning, forebygge spændinger og sørge for aflastning samt lindre smerter. Ortoser med kompressionstryk fremmer blodcirkulation og stofskifte. Pelotter med friktionsknopper masserer muskulaturen. En ortose kan korrigere en forkert kropsholdning. Stabiliseringsstivere kan tages ud efterhånden som behandlingen giver resultat.
Manuel behandling
Her undersøges og behandles funktionsforstyrrelser i bevægeapparatet. Patienten indtager her en mere passiv rolle. Terapeuten forsøger at mærke sig frem til musklerne og leddene i bevægeapparatet og løsner disse ved hjælp af særlige håndgrebs- og mobiliseringsteknikker.
Osteopati
Denne alternative behandlingsform tager udgangspunkt i en balance mellem krop, sjæl og ånd, som osteopaten genopretter. Her nedbrydes smertefulde blokeringer, og balancen mellem alle kroppens systemer genopbygges på ny. Her anvendes forskellige massage-, udstræknings- og grebsteknikker. Tilskud fra sygeforsikringen skal her afklares individuelt.
Akupunktur
Denne behandlingsmetode inden for traditionel kinesisk medicin ønsker at opnå en terapeutisk virkning ved at stikke nåle i bestemte punkter på kroppen. En behandling hos en akupunktør med erfaring tåles ofte godt. I mange tilfælde dækker sygeforsikringen en del af omkostningerne.
Termiske behandlinger
Varme afspænder musklerne, fremmer blodcirkulationen og stofskiftet. Varme vil dog ved f.eks. en iskiasirritation forværre smerterne. Her bør der bruges kulde for at gøre overførslen af smertesignaler langsommere. Smertelindring med varme eller kulde betyder, at visse motorisk-funktionelle former for fysioterapi lettes, forbedres eller i det hele taget bliver mulige.
Massage
Massage er ikke hensigtsmæssig til behandling af akutte lændesmerter. Ved kroniske symptomer anvendes undertiden massage kombineret med en bevægelsesterapi.
Multimodal smertebehandling
Det tværfaglige samarbejde er grundlaget for den multimodale smertebehandling. Her arbejder lægerne hånd i hånd med specialister inden for fysioterapi og psykologi. Stress og anspændelser kan føre til spændinger. Afspændingsøvelser som f.eks. progressiv muskelafspænding eller autogen træning kan hjælpe. En kombination af fysisk og psykosocial behandling opnår således de bedste resultater.
Genoptræning
Om behandlingen kan foregå stationært eller ambulant, afgør den behandlende læge. Et tværfagligt behandlingskoncept for en vellykket terapi strækker sig oftest over flere uger med intensive daglige enheder.
Bemærk: Den mest lovende behandling for dig er et individuelt valg og skal eventuelt bestå af en sammensætning af forskellige metoder. Rådfør dig med din læge.
2. Medicinsk behandling af rygsmerter
En fysisk ubalance fører ofte til smerter i ryggen. Disse smerter er f.eks. årsag til en kompenserende kropsholdning, som igen kan føre til yderligere smerter. Denne onde cirkel af smerter, bevægelsesbegrænsninger og spændinger kan brydes ved hjælp af medicinsk smertebehandling.
Inflammatoriske reumatiske sygdomme som f.eks. reumatoid artritis udløser specifikke rygsmerter, som kan behandles med særlige medikamenter. Muskelafslappende medicin kan også bryde den onde cirkel, hvis spændinger er den primære årsag til smerterne. Indtagelse af medicin skal altid foregå efter aftale med din læge, for der kan være kontraindikationer hos dig, som taler imod indtagelse af den type medicin.
Hvis man i en længere periode indtager medicin uden at have rådført sig med sin læge, eller hvis man overskrider den anbefalede dosis, kan man risikere alvorlige følgevirkninger.
I alle tilfælde bør du rådføre dig med din læge om, hvilke medikamenter der er mest effektive og med færrest risici i dit tilfælde. Søg straks læge, hvis der opleves bivirkninger. Den rigtige medicinske smertebehandling er meget individuel og fastlægges af den behandlende læge.
3. Operation ved smerter i ryggen
Kun i undtagelsestilfælde som f.eks. ved alvorlige rygskader med risiko for beskadigelse af knoglemarven er en omgående operation nødvendig, ellers kan en mulig operation planlægges på lidt længere sigt – efter grundig afvejning af nødvendighed og risici.
De hyppigste rygoperationer er indgreb i båndskiverne og ved forsnævringer af hvirvelkanaler (spinalstenose). I de seneste årtier er man mere og mere gået over til operative minimal-invasive mikrokirurgiske indgreb.
En operation alene er dog ikke nok. Efter et indgreb er fysioterapi vigtig for muskelopbygningen og for at genvinde kropsfølelsen. At finde balancen og at bukke, dreje og løfte er lige så vigtigt som gangtræning. Især i de første uger efter indgrebet hjælper rygsøjleortoser med at bevare operationsresultatet. Om en ambulant behandling eller stationære genoptræningsforanstaltninger er mest hensigtsmæssige, skal afklares individuelt.
Øvelser til en sund og stærk ryg
Årsagen til smerter er ofte en utilstrækkeligt udviklet rygmuskulatur. Hvis rygmuskulaturen skånes for længe, bliver problemet blot værre. For at modvirke rygsmerter bør du derfor, så snart smerterne tillader det, begynde med let fysisk aktivitet.
Vi anbefaler målrettet at styrke kropsstammens muskulatur med særlige øvelser. En bevægelig ryg og stærke mavemuskler med stærke, strakte muskler, ledbånd og fascier er mindre modtagelig over for rygsmerter.
Ved akutte problemer bør du rådføre dig med din læge, om hvorvidt der er øvelser, der egner sig til dig, og i så fald hvilke.
Lumbalortoser bruges til at støtte ryggen ved akutte og også kroniske smerter. Ved hjælp af den ekstra stabilisering og støtte i området omkring lænderyggen opnås en smertelindring.
Ortosen kan desuden bæres ved belastning for at modvirke, at smerterne kommer igen.
En ortose vælges ud fra den individuelle indikation. Alt efter produkt kan den virke aflastende eller også korrigerende ved kompenserende eller forkert holdning. JuzoPro lumbalortoser forener usædvanlig bærekomfort og enkel håndtering med medicinsk effektivitet. Den ønskede støtte kan, takket være fire forskellige varianter fra Light til Strong, tilpasses de individuelle behov
og den stillede diagnose.
Let og varig støtte finder patienter i JuzoPro Lumbal Xtec Light. Stabiliseringsortosen understøtter en opret kropsholdning og kan forebygge spændinger. Netop ved ensidige eller svage rygmuskler i lænderygområdet kan ortosen bæres ved alle aktiviteter i hverdagen, som belaster ryggen.
I kraft af det faste Xtra-strikmateriale i JuzoPro Lumbal Xtec udøver denne rygsøjleortose et let til middelstort kompressionstryk på lænderygområdet. En udtagelig korsbenspelotte med faste friktionsknopper masserer desuden muskulaturen samt vævet og løsner hærdede fascier. Ortosen kan anvendes ved de fleste lænderyglidelser. Den virker aflastende og smertelindrende.
Ved stærke, konstant tilbagevendende smerter anvendes primært lumbalortosen JuzoPro Lumbal Xtec Plus. Især i starten af en behandling tilbyder denne ortose
mulighed for en stærk stabilisering. De ekstra trækbånd og korsbenspelotten kan så fjernes, efterhånden som behandlingen skrider frem. Dette er med til at øge bevægelsesfriheden i lændehvirvelområdet og understøtte mobiliseringen.
Ved stærke smerter som følge af forkert kropsholdning, slidte led eller kronisk irritation er lænderygortosen JuzoPro Lumbal Xtec Strong særdeles velegnet. I kraft af den høje talje og et dobbelt krydsbånd udøves et ensartet tryk på hele lænderygområdet. De meget faste stabiliseringsstivere kan tages ud og formes, så de alt efter behov virker aflastende eller korrigerende.
Hvad hjælper mod rygsmerter?
Ved rygsmerter findes der alt efter smerternes årsag og omfangforskellige foranstaltninger, som kan lindre. Efter en konsultation hos lægen kan følgende f.eks. komme på tale:
Fysioterapi, moderat motion, anvendelse af ortoser, varme, kulde, smertestillende medicin, bedre ergonomi, afspændingsteknikker, osteopati, akupunktur, manuel behandling og operation.
Hvad bør man ikke gøre ved rygsmerter?
Hverken sengeleje eller ekstrem motion afhjælper smerten. Hvis du kan bevæge dig, skal du starte med lette øvelser. Hvis smerterne begrænser din mobilitet kraftigt, bør du rådføre dig med din læge!
Hvor længe varer rygsmerter?
Varigheden varierer alt efter smerternes årsag. Der skelnes her mellem akutte smerter, som aftager efter nogle dage til maks. seks uger. Subakutte rygsmerter varer ca. seks uger til tre måneder. Ud over dette, altså længere end 12 uger, taler man om kroniske rygsmerter. Rygsmerter, som bliver ved med at vende tilbage, kaldes for recidiverende eller tilbagevendende.
Hvad kan være årsag til rygsmerter?
Rygsmerter hænger ofte ikke kun sammen med slid på rygsøjle og båndskiver. De præcise årsager kan dog i de færreste tilfælde afklares entydigt. Ofte er der tale om et sammentræf af flere ugunstige faktorer, når der opstår rygsmerter. Mulige årsager er blandt andet overvægt, for lidt motion, svag kropsstammemuskulatur, for tung eller ensidig belastning, muskelspændinger og psykiske belastninger.
Hvilke former for rygsmerter findes der?
Der findes forskellige former for rygsmerter, herunder uspecifikke lændesmerter uden konkret årsag og specifikke rygsmerter med en konkret årsag som f.eks. en diskusprolaps eller iskiasproblemer.
Hvornår bør jeg konsultere en læge?
Hvis rygsmerterne er usædvanligt stærke, ikke aftager eller endda forværres, bør der konsulteres en læge. Ved følelsesløshed eller lammelser bør der omgående søges lægehjælp. Også ved pludselige, stærke smerter, skader på ryggen eller mistanke om en diskusprolaps bør du straks køres på sygehuset eller til lægen.
Hvordan kan jeg forbygge rygsmerter?
Der findes nogle foranstaltninger, som kan være en hjælp til at undgå rygsmerter:
Hvilken sovestilling er god for ryggen?
Når man ligger på maven dannes et svaj i ryggen, som kan føre til spændinger og smerter omkring hals- og brystryggen, og denne stilling bør derfor helst undgås.
Tip 1: Når du ligger på siden, kan du lægge en pude mellem knæene, så dit bækken ligger lige.
Tip 2: Når du ligger på ryggen, kan du lægge en pude under knæene for at aflaste lænderyggen.
Hvor mange mennesker har rygsmerter?
Rygsmerter anses for at være en folkesygdom. I løbet af livet lider ni af ti personer mindst én gang af lændesmerter. Samtidig er det kun i meget sjældne tilfælde, at der ligger en alvorlig sygdom bag.