Tip 1: Sørg for det rigtige grundlag
Kompressionsproduktet kan kun udfolde sin fulde virkning, hvis det sidder perfekt. Derfor er det vigtigt at udføre opmålingen af produktet umiddelbart efter en manuel lymfedrænage, da det netop er denne tilstand, hvor væskeophobningen er fjernet maksimalt, som skal bevares i lang tid.
Til behandling af lemmer, som endnu ikke er fuldt ud drænet for væskeophobning, bruges variable kompressionssystemer som f.eks. Juzo Compression Wrap eller Juzo ACS Light. Disse kan trinløst tilpasses de aktuelle omkredse, og de kan efterjusteres efter udført drænage.
Tip 2: Komplians
Ødembehandlingens vigtigste komponent er kompressionsproduktet. Dette skal bruges hver dag fra du står op om morgenen, til du går i seng om aftenen, for at sikre at de behandlingsresultater, der er opnået, også bibeholdes.
Tip 3: Bevægelse og sport
Lymfeflowet i kroppen holdes i gang af såkaldte muskel- og ledpumper. Disse aktiveres af vedvarende aktivitet som f.eks. cykling og stavgang eller ved at gå en tur. Det bedste er en udholdenhedssport med lav belastning, da rykvise bevægelser og kortvarige anstrengelser ved høj intensitet hellere bør undgås.
Kompressionsproduktet bør også bæres under aktiviteten. Ved svømning eller AquaFitness erstatter vandtrykket kompressionstrykket fra produktet og gør således vandsport til et meningsfuldt alternativ. Derudover kan speciel gymnastik også fremme drænagen yderligere.
Tip 4: Mad og drikke
I forhold til ernæring bør man sørge for et tilstrækkeligt indtag af magnesium, kalium og B6-vitamin, da disse hjælper med at transportere vand ud af kroppen. Derimod kan for meget salt belaste hjerte-kredsløbssystemet og fremme vandansamlinger.
Hvis væsketilførslen er for lille, lagrer kroppen ekstra vand. Derfor bør ødempatienter indtage mindst 2 til 3 liter usødet væske som f.eks. te og vand hver dag. Du bør undgå kaffe og alkoholiske drikke, da disse belaster stofskiftet yderligere.
Tip 5: Hudpleje
Ved ødempatienter er huden dobbelt belastet: Dels mindsker det reducerede lymfeflow bortledningen af skadelige stoffer og gør immunforsvaret langsommere, og dels giver kompressionsproduktet tør hud. For at styrke hudens barrierefunktion og forebygge betændelser og infektioner bør huden smøres ind i en fugtgivende og carbamidholdig lotion, inden kompressionsproduktet tages på, og efter det er taget af igen.
Hertil er f.eks. Juzo Lymph Lotion yderst velegnet, da den er specielt tilpasset kravene til brugere af kompressionstøj. Hudplejelotionen er uden konserveringsmidler og indeholder 30% lipider og 4% carbamid, der som en naturlig bestanddel af huden hjælper den med at binde fugten i huden.
Tip 6: Regelmæssig kontrol af produktet
Især når man starter på en ødembehandling, oplever man ofte udsving og ændringer. For at sikre at kompressionsproduktet sidder optimalt og virker maksimalt, bør det kontrolleres regelmæssigt og skiftes ud, såfremt det er nødvendigt.